All Black – Foodline Edition

DKK.600,00

All Black – Foodline Edition

NO.1 – Sweet Liquorice
Sød, men i balance med sin egen styrke – tilsat en ekstra finesse i form af naturlig anis. Den er elsket over hele verden, og for mange er NO.1 den eneste ene. 170 g

NO.2 – Salty Liquorice
Når øjnene lukker sig om en bid af den stærke, salte lakrids med salmiak, eksploderer smagen af nordisk råstyrke. Som af hav, tjære, røg fra bål og duft af harpiks. Salty Liquorice er den absolutte favorit i de nordiske lande, men rødderne: De kommer fra Iran. 170 g

NO.4 – Habanero Chili Liquorice
Lakrids sammen med frisk chili er et godt eksempel på, hvordan to naturkræfter kan forenes og skabe en ny styrke. Vi har hjembragt helt friske, mexicanske habanero-chili og er bevidst gået efter de stærkeste. Vær klar til en hot, men harmonisk mundfuld. 170 g

NO.5 – Salty Chili Cranberry Liquorice
På utallige opfordringer til at skabe noget stærkt kom NO.5 til verden. Vi hører nemlig efter, når vores lakridselskende kunder har noget på hjerte. Resultatet er blevet masser af lakrids, mange friske chili, og så det endegyldige svirp af hele tranebær. Det er ikke for børn. 170 g

Handmade & Organic – Sweet
Vores søde, økologiske lakrids er langtidskogt i op til 4 timer i en åben gryde. Det giver en karamelagtig konsistens og en fantastisk, koncentreret smag, som sande lakridselskere ikke kan stå for. 50 g

Handmade & Organic – Chili
Chilien tilfører den dybe, søde lakrids en krydret, frugtig kant og forlænger smagsoplevelsen længe efter, lakridsen er væk. 50 g

Handmade & Organic – Ginger
Ingefæren er soltørret og stammer fra Indien. Soltørringsprocessen bibeholder og intensiverer ingefærens smagsnuancer, som giver den søde lakrids et aromatisk modspil. 50 g

Raw Liquorice Powder
Rålakrids af persiske lakridsrødder – dampet, presset og granuleret. En mild og intens lakridssmag med et sprødt og knasende bid. Har man først én gang haft det på hylden, vil det for evigt føles uundværligt. Sådan opfattes det i hvert fald i det nye nordiske køkken. Vi mener, at hele verden bør kende til fænomenet på lige fod med fennikel og safran. 50 g

Fine Liquorice Powder
Vores fine lakridspulver er lavet på pulveriseret rålakrids fra israelske lakridsrødder, som er dampet og presset. Smagen er mild og aromatisk med naturlig sødme. Det er let opløseligt og kan bruges i fx mælk, kaffe og olie – og fungerer også perfekt som pynt på desserten eller som et drys i sovsen. 45 g

Sweet Liquorice Syrup
Lakridssirup skabt af rørsukker, naturlig anis og lakrids. Den giver virkelig smagsløgene noget at se til. De små undertoner af parfumeret anis gør siruppen drøj i brug. Prøv den sammen med is, frisk frugt, smoothies og til alverdens desserter. Med lidt øvelse vinder den også anerkendelse i rugbrød, bagværk, marinader, dressinger, cocktails og til ost. 300 g

Salty Liquorice Syrup
Flydende lakridssirup skabt af rørsukker, salmiak, lakrids og en anelse anis. Giver is, desserter og søde frugter et ordentligt skud for boven. Kan også bruges i madlavning til marinader, dressinger og bagning. Eller over en lækker blåskimmelost – det er fantastisk. 300 g 


Lignende produkter