Vores historie

Af sin mor var han blevet opdraget til at skulle skabe noget selv. Ikke kun noget, han kunne leve af. Det skulle være noget skabt med hjertet. For Johan var der ingen tvivl. Han elskede lakrids og mente, at der lå en helt ny verden af nydelse gemt i den rå og trevlede lakridsrod. Ikke bare når det kom an på slik, men også når det gjaldt mad, bagværk, øl – kort sagt alt, hvor det fine krydderi kunne komme til sin ret. Johan ville gøre lakrids til en gourmetoplevelse. Hverken mere eller mindre. Johan ville selv stå ved gryden, så folket kunne se det ske. Så de kunne dufte, smage og opleve trylleriet, når lakridsroden blev forenet med udsøgte ingredienser og gå helt i sort af fryd. Således begyndte rejsen mod det, som skulle blive til verdens første og eneste lakridskogeri af sin art.



Roden til alt godt stak lidt dybere end først antaget
Det havde undret Johan, at ingen endnu havde set lakridsrodens magi. Det skulle nu gå op for ham hvorfor.



Sammen med sin tro væbner, kæresten Sarah, en lånt plads i mors køkken og ved hjælp af Google kastede de sig ud i eksperimenterne. Desværre måtte de gang på gang konstatere, at smagen på søgemaskinens bud på opskrifter ikke havde meget med lakrids at gøre. Det havde rengøringen til gengæld. Det klistrede sorte stads slap først efter 5 - 6 timers hårdt slid med vand og sæbe. Sarah og Johan googlede videre og fandt interessante slikbøger fra England til flere tusinde kroner. De virkede ikke. Sarah og Johan ringede rundt til alle de store producenter af lakrids og bad om hjælp. Den fik de ikke. Opskrifter på lakrids var åbenbart nogle af denne verdens mest velbevarede hemmeligheder. Sarah fik dog lokket noget, der lignede en opskrift, ud af en produktchef. Den var bare ikke beregnet til at blive udført i en lille køkkengryde.



Sarah og Johan fortsatte deres søgen, og de arbejdede intensivt 12 timer hver dag. Ind imellem var det svært at holde gejsten oppe. Også tiden begyndte at blive knap. Det var nemlig tanken, at lakridskogeri og butik skulle åbne, når turisterne begyndte at komme til Bornholm. Logoet “Lakrids by Johan Bülow”, poser og beskrivelsen af gourmetoplevelsen var på plads. Men selve lakridsen lod vente på sig…
 


Bror og bolsjer
På et tidspunkt kneb det så meget med troen på lakridsen, at de begyndte at koge på bolsjer. Så kom Johans lillebror på 6 år ud i køkkenet. Han fornemmede hurtigt stemningen og udbrød: “Hva’ så Johan, gi’r du op?” Det blev et vendepunkt. Begyndelsen til bolsjerne blev hældt i vasken, og der blev aldrig talt om det siden. Kærligheden til lakrids havde vundet, og derfra gik det fremad.



Fra Sydney til Svaneke
En ny google-søgning bragte dem til Sydney, hvor der lå en lakridsfabrik, der blandt andet producerede lakrids på speltmel. Altså helt i Johans ånd med gode, naturlige råvarer. Johan skrev straks en mail til indehaveren. Der kom intet svar. Johan skrev igen. 12 timer senere kom svaret: “Hvor meget skal I producere, og hvad er budgettet?”. Endelig en, der tog projektet alvorligt og som forstod den store idé med den lille gryde. De skrev 3 - 4 uger sammen, hvorefter australieren tog en rask beslutning og konen under armen og fløj til Bornholm. Under den forudgående mail-korrespondance var der blevet udvekslet mange ideer og meninger om råvarer – og Johan følte sig salig som troldmandens lærling.



Gryden fra Chicago
Australieren var en genial mentor i jagten på at frembringe ypperlig lakrids og det var da også via ham, at de fandt en passende gryde – nemlig en fra Chicago, der kunne rumme 10 kg. Egentlig var gryden beregnet til karamel, så motoren skulle bygges om. Røreværket var nemlig ikke stærkt nok til den seje lakridsmasse. Gryden ankom og mors køkken blev udskiftet med det, som blev Lakrids by Johan Bülows forretning på Glastorvet i Svaneke. Nu var de klar. Men når man som australieren er vant til at koge 500 kg lakrids i timen, er der meget langt ned til de 10 kg., som Johans gryde kunne rumme. Australieren kunne ikke hjælpe alligevel. Lakridsproduktionen lykkedes ikke, og det lille kogeri var nærmest lige vidt.



Da det så allersortest ud
Som sendt fra himlen meldte Tage sig pludselig. Tage havde før arbejdet med lakrids og havde hørt om de to unge mennesker, der ikke kunne finde ud af det derovre på Bornholm. Tage ankom sammen med en kollega ved navn Wolf plus 4 spande råvarer. Og så kunne det nok være, at gryden kom i kog. Hvor Tage var ingrediensernes mand, var Wolf det kogetekniske geni. Han kunne klaske hånden ned på en 125 graders varm lakridsmasse og med det samme bedømme, om den var færdigkogt eller ej. Wolf var lille, gråhåret og med sorte tænder. Muligvis pga. af de mange cigarer og al den kaffe, der blev slæbt indenbords, mens der blev arbejdet.



I tre weekender i streg ankom Tage og Wolf og sled i det med Sarah og Johan. Og når de rejste hjem fortsatte de to unge mennesker så det drev med lakrids, blod, sved og tårer døgnet rundt. Johan havde aldrig nogensinde lært så meget på så kort tid. Utrættelig som en ild, der ikke kan slukkes, lykkedes det endelig at komme i mål med den første opskrift på Lakrids by Johan Bülow – blandt andet skabt på glutenfri rismel. Kort tid efter var der hele tre varianter klar, nemlig sød lakrids, lakrids med ingefær og lakrids med chili.



Det tog fire døgn at producere nok til at få hylderne fyldt i kogeriet på Glastorvet i Svaneke. Og den 7. juli 2007 blev dørene slået op kl. 10. Kl. 12.30 var alt udsolgt! Ikke én vare lå tilbage. Der blev både grint og grædt. For hvordan skulle det overhovedet lykkes at få produceret nyt til i morgen? Det blev hårde døgn i lang tid fremover. Der blev kogt mellem 18 - 19 timer i døgnet og alt blev solgt hver dag. Glæden ved at have frembragt noget helt nyt, var stor. Det var lykkedes at skabe en lakridsproduktion på gourmetmæssigt meget højt niveau.



Da sommeren gik på hæld og turisterne tog hjem igen, stod Sarah og Johan tilbage med både succes og penge i banken. Men også med det store spørgsmål: Hvad nu? Undervejs gennem sommeren havde mere end 50 mennesker henvendt sig, fordi de gerne vil føre Johans lakrids i deres egen forretning. Der var oven i købet en mand fra Kolding, der gerne ville aftage 200.000 stk. Johan havde tabt 10 kg og trængte ærlig talt til ferie. Men efter at have sovet længe i to dage, stod det klart, at der skulle bygges op til en større produktion.



Manchester og maskinen i millionklassen
I Manchester ligger en fabrik, som har mere end 100 års erfaring med at producere lakridsmaskiner. Johan skrevtil dem og forklarede sit ærinde om at ville købe en maskine, der skulle konstrueres til at producere 100 kg i timen. Der var kontakt, og det endte med at Johan rejste derover for at holde møde. Men ikke uden sommerfugle i maven. Med sine kun 23 år og med udsigten til at skulle forhandle en maskine hjem til over en million – uden at have sådan en stående på bankkontoen, var han godt nervøs for at komme til at stå med sit lange hår i postkassen. Men alt faldt i hak. Oven i købet under ledsagelse af et kæmpe held.

 Netop da Johan skulle betale for maskinen, faldt pundet, så han sparede 250.000 kr. Lige nøjagtig, hvad han senere fik brug for til at færdiggøre produktionsapparatet.



Taastrup og løse skruer
Mens maskinindkøb og udvikling af nye lakridser stod på, fandt Johan sideløbende lokaler i Taastrup. Da maskinen ankom til Taastrup var det sammen med en ingeniør fra England, som i to uger skulle hjælpe med at få produktionen igang. Samtidig ansatte Johan vennerne Kim og Mads. Det nærmeste, man på det tidspunkt kunne komme på en stillingsbeskrivelse for dem begge var nok: “Alt muligt og altid til tjeneste”. For da ingeniøren rejste hjem igen, og Johan stod på egne ben, gik det for alvor op for ham, hvad han havde sat igang. Alt hvad den nye maskine kunne få af børnesygdomme, fik den. Hvor mange gange maskinen blev skilt fuldstændig ad – og samlet igen, har Johan ikke tal på. Men han husker alle de gange, hvor han har stået tilbage med et par skruer - uden at vide, hvor de hørte til – efter at maskinen igen var blevet samlet. Men det hele lykkedes. Sommeren 2008 åbnedes med produktionen af lakridsstænger i den samme gryde, som havde lagt bund til succes’en i 2007. På kogeriet i Taastrup blev der med liv og sjæl produceret lakrids i lange baner – i bogstaveligste forstand. Først de søde og salte - og senere alle dem, vi kender i dag.



Skulle Johan – som fra begyndelsen – selv rulle al lakrids på bordet, og skære stænger og stykker ud med et pizzahjul, var det aldrig blevet til den historie, der kan fortælles nu. Og som til stadighed kan tilføres nye kapitler…



Fremtiden i Hvidovre
I juni 2013 flyttede hele lakridsproduktionen, kontorer og holdet til 3.500 m2 nye omgivelser i Hvidovre tæt ved København. Nu med alle faciliteterne samlet på en adresse og med mulighed for at fortsætte de nuværende udvikling i de kommende år. De nye omgivelser rummer produktion, lager, kontor, showroom, showkøkken og auditorium.

Tage og vennerne
Tage kom ind som en engel i begyndelsen, men er i dag Lakrids by Johan Bülows alt overskyggende produktionschef – med pladsen til og egenskaben af at være firmaets Ole-Opfinder. Vennerne Kim og Mads er stadig med, og fungerer stadig som uvurderlige støtter for virksomheden.



Sarah og Johan
Sarah var med de første fem hårde måneder af firmaets begyndelse. Men hendes betydning for Lakrids by Johan Bülow vil fortsætte til lakridsstangens ende – hvis den overhovedet findes. Sarah har nemlig født Lakridsens første arving. Det skete den 23. juni 2012, hvor Johan blev far og lille Eleanor kom til verden.

 Den 05. maj 2015 blev Johan far for anden gang, da lillebror Oliver kom til verden. 

Lakrids by Johan Bülow herhjemme og i udlandet
Lakrids by Johan Bülow forhandles herhjemme i specialbutikker – vinforretninger, designerforretninger, udvalgte hoteller – kort sagt steder, hvor der især lægges vægt på indhold og design. Desuden har Lakrids by Johan Bülow 9 egne forretninger, bl.a. i Magasin på Kgs. Nytorv og i Lyngby, i Århus, i Svaneke på Bornholm og i Tivoli – i den gamle cigarrulleforretning lige over for Den Flyvende Kuffert samt i Københavns lufthavn. Lakrids by Johan Bülow leverer også varer til store danske og udenlandske virksomheder til julegaver, mødeforplejning, kundegaver mv.

I London pryder Lakrids by Johan Bülow den kendte Harvey Nichols delikatesseafdeling, hos Fortnum & Masons og i New York står produkterne opmarcheret i Chelsea Food Market.



Lakrids for fremtiden
Foreløbig deler vi kærligheden for lakrids med 20 lande – det er for lidt, mener Johan. I hvert fald er det virksomhedens vision at lære verden at elske lakrids. Ikke bare den søde, ikke kun den salte – men hele spektret af de smagsvarianter, der kan opnås ved at bruge lakrids som krydderi.