Iskugle med hvid chokolade, granatæble og lakrids 0 Kommentarer


Iskugle med hvid chokolade, granatæble og lakrids

Køb produkterne til opskriften her

Opskriften er lavet af Maja Ambeck Vase, der står bag bloggen www.chocolat.dk
(4 pers.)

Det skal du bruge
Chokoladeskal
• 100 g hvid chokolade
• 1/2 tsk Raw Liquorice Powder

Granatæbleis
• 230 g granatæblekerner
• 150 g sukker
• 100 ml fløde
• 100 ml minimælk
• Lidt friskpresset citronsaft

Desuden
• 4 tsk Sweet Liquorice Syrup
• 2 tsk pufsukker
• 4 spsk friske granatæblekerner

Form
• Halvkugle-silikoneform (7 cm i diameter)

Sådan gør du
Chokoladeskal
Smelt chokolade i en skål over vandbad, (og temperer den).
Tag skålen af varmen, og bland rålakrids i.
Fordel et tyndt lag chokolade i halvkugle-silikoneformene.
Sørg for, at kanten er helt jævn, så halvkugleskallerne kan samles fint.
Sæt formen i fryseren indtil servering.

Granatæbleis
Blend granatæblekerner, og si kernerne fra.
Kom granatæblesaft, mælk, fløde og sukker i en skål, og rør rundt, indtil sukkeret er opløst.
Smag til med lidt citronsaft.
Kør massen på ismaskine, og sæt den i fryseren indtil servering.

Servering
Fordel 1 tsk lakridssirup på hver tallerken.
Placer en chokoladehalvkugle oven på siruppen.
Fordel 1/2 tsk pufsukker og 1 spsk friske granatæblekerner ned i hver chokoladehalvkugle.
Kom en kugle granatæbleis ovenpå.
Fuldend kuglerne ved at placere resten af chokoladehalvkuglerne ovenpå.
Servér straks.

Køb produkterne til opskriften her