Grillet Bornholmergris af Mads Battefeld 1 Kommentar

Grillet Bornholmergris af Mads Battefeld

Køb produktet til opskriften her

Det skal du bruge
Sauce
• 200 g honning
• 100 g soja, Japansk
• 30 g Johan Bülow Sweet Liquorice Syrup
• 50 g æble eddike
• 3 kanel stænger
• 1 håndfuld koriander frø reduceres ned til det halve og smag til med eventuelt mere eddike

Saltede grøntsager
• 1 agurk
• 1 kinaradis
• 2 squash
• 3 aflange radisser
• 15 blade mynte
• 2 spsk. maldon salt

Saltet citron vinagrette
• 5 saltet citroner
• 20 østers
• 200 g sukker
• 150 g æble eddike

Sådan gør du
Skanken kommes i vandbad i 28 timer ved 61 grader - udbenes og presses flad.
Grønsagerne saltes, agurk, kinaradise, squash.
Rulles op sammen med radiseblad og mynte.
Saltede citroner skæres i tern, syltede ingefær skæres i tern.
Østers skæres i tern og vendes sammen som en vinaigrette.
Saucen er lavet på honning, soya, sød lakrids, æbleeddike, kanel, korianderfrø. Reduceret til en sirup glace.

Saltede grøntsager
Skær dine grøntsager på størrelse med nudler og drys salt henover og masser dem kort.
Lad dem stå i en sigte i 1 time og vask dem derefter.
Spred dem ud på et skærebræt. Kom mynte og radiseblade oven på og rul dem op med en gaffel.
Det hele pyntes af med kombu (revet kombu kan måske købes ved den lokale kinesiske købmand).

Saltet citron vinagrette
Skær din saltet citron ud i små tern, husk kun at brug skallen ikke det hvide eller kødet.
Kom det op i en gryde sammen med sukker og æble eddike. Kog det op til du har en sirup, og tilsæt dine hakkede østers.

Cha sui boa
Lav en normal let bolledej, helst te-boller.
Rul dem til boller og lad dem efterhæve.
Rul dem flade og tag lidt af dit grillede kød som du eventuelt kunne have tilbage fra dagen før, og vend op med lidt af BBQ-saucen, mynte, purløgsblomster og korianderfrø.
Pak det ind i bollerne og damp dem i ovnen ved 100 grader i 17 min.

Køb produktet til opskriften her