Foodfanatic's hjemmelavede donuts med hindbær og lakrids 0 Kommentarer


Foodfanatic's hjemmelavede donuts med hindbær og lakrids

Køb produktet til opskriften her

Nadia Mathiasen står bag bloggen www.foodfanatic.dk.
(ca. 12 stk.)

Det skal du bruge
• 50 g smør
• 2 dl mælk
• 20 g gær
• 2 æg
• 75 g sukker
• 1 tsk. salt
• 500 g mel
• Olie til friturestegning

Pynt:
• Flormelis eller stødt sukker, eller glasur på flormelis og vand
• Frysetørrede hindbær
Johan Bülow Raw Liquorice Powder

Sådan gør du
Smelt smør, tilsæt mælk og tag af varmen. Blandingen skal være lillefingervarm.
Smuldr gær i og tilsæt æg, sukker og salt.
Pisk let og tilsæt mel lidt efter lidt.
Ælt godt og lad dejen hæve tildækket i 1-2 timer, indtil den er dobbelt så stor.
Slå dejen ned, rul ud til et par centimeters tykkelse og udstik i små cirkler.
Udstik herefter et mindre hul i midten og gem gerne dejen fra sidste udstikning.
Læg donuts på en bageplade med bagepapir og lad dem hæve tildækket i 20-30 minutter.
Varm olien i en gryde og friter et par donuts ad gangen i 4-5 minutter, indtil de er gyldne og færdigstegte.
Lad dem dryppe af på fedtsugende papir, indtil de kan håndteres.
Vend i herefter i flormelis eller sukker eller dyp den ene side i glasur og pynt med frysetørrede bær og lakridspulver.

Køb produktet til opskriften her