Lakridskransekage med guld 2 Kommentarer


Kransekage med lakrids og guld

Køb produkterne til opskriften her

(10-15 pers.)

Det skal du bruge
Kransekagen
• 750 g Marcipan
• 225 g sigtet flormelis
• 60 g pasteuriserede æggehvider
• 6 tsk. Johan Bülow Fine Liquorice Powder

Pynt
• Spiseligt guld (Magasin MAD & VIN) (skal være godkendt til fødevarebrug)
• Johan Bülow Raw Liquorice Powder

Æggehvideglasur
• 75 g sigtet flormelis
• 30 g pasteuriseret æggehvide

Sådan gør du
Kransekagen
Ælt marcipan, Fine Liquorice Powder og flormelis godt sammen (brug evt. en elpisker med dejkrog). 
Kom lidt efter lidt æggehviderne i. 
Kom massen i køleskabet til den er fast og nem at rulle.
Forvarm ovnen til 190°C.
Rul stænger af marcipanmassen.
Hver stang skal laves 2 cm kortere end den forrige (eksempelvis 8 cm, 6 cm, 4 cm osv.)
Saml hver stang, så den danner en cirkel.
Form stængerne lidt trekantede i toppen (hvis dejen klistrer, så dyp fingrene i koldt vand).
Giv herefter de trekantede toppe et let tryk med en bradepande eller et stort skærebræt.
Fortsæt indtil massen er opbrugt. 
Bag cirklerne i den forvarmede ovn på en bageplade med bagepapir (eller silikoneplade) i 15 min.
Når der er gået 15 min. sættes en ekstra bageplade under bagepladen, der er i ovnen (dette for at undgå, at bundene bages for meget).
Cirklerne bages yderligere 5-10 min.
Når cirklerne er kølet af, skal de pyntes med glasur.
Saml herefter cirklerne, så der dannes en kransekage.
Pynt til sidste med Raw Liquorice Powder og guld.

Æggehvideglasur
Æggehvider og flormelis piskes godt sammen.
Massen hældes i en sprøjtepose.
Klip et meget lille hul i posen og dekorer kransekagen. 

Køb produkterne til opskriften her