Helle Høgilds chokoladekage med lakridskaramelcreme 1 Kommentar


Chokoladekage med lakridskaramelcreme

Køb produkterne til opskriften her


Opskriften er udviklet af Helle Høgild Nielsen som står bag bloggen www.madsymfonien.dk
(ca. 7 sammenlagte kager)

Du skal bruge
Kage
• 60 g smør
• 100 g mørk chokolade
• 1 dl mælk
• 30 g kakaopulver
• 80 g hvedemel
• 0.5 tsk. bagepulver
• 2 tsk. vaniljesukker
• 1 tsk. Johan Bülow Raw Liquorice Powder
• 2 æg
• 75 g sukker

Creme
• 40 g smør
• 60 g brun farin
• 80 g kondenseret mælk
• ¼ tsk. vaniljesukker
• ½ spsk. Johan Bülow Sweet Liquorice Syrup
• ½ tsk. Johan Bülow Raw Liquorice Powder
• 100 g mascarpone 

Sådan gør du
Kage
Tænd ovnen på 180°C.
Smelt chokolade, smør og mælk sammen ved svag varme.
Bland kakaopulver, hvedemel, bagepulver, vaniljesukker og Johan Bülow Raw Liquorice Powder i en skål.
Pisk æg og sukker til en tyk masse og bland det godt med chokoladen og de tørre ingredienser. 
Hæld dejen i en smurt springform på 22-24 cm. 
Bag kagen midt i ovnen i ca. 15 min. og lad den afkøle i formen.
Brug en udstiksform på 4x4 cm til at udstikke små firkanter af kagen. 

Creme
Kom smør, brun farin, kondenseret mælk, vaniljesukker, Johan Bülow Sweet Liquorice Syrup og Johan Bülow Raw Liquorice Powder i en gryde, og kog det i 5-7 minutter, indtil sukkeret er opløst. 
Lad karamellem køle helt af, og pisk den så sammen med mascarpone til en tyk og luftig creme. 
Læg kagerne sammen to og to med laridskaramelcremen imellem og opbevar kagerne køligt i en lufttæt beholder. 
Kagerne pyntes med flormelis blandet med lidt lakridspulver.

Køb produkterne til opskriften her